En massiv amerikansk militæroperation er i gang i Caribien, officielt for at stoppe narkohandel. Men en ny analyse peger på, at det reelle mål er regimeskifte i Venezuela, designet til at udløse et efterfølgende kollaps i Cuba.
Lige nu udspiller den største militære opbygning i Caribien sig siden Cubakrisen i 1962.
Ifølge Foreign Policy har USA, under Donald Trumps anden præsidentperiode, indsat 10 flådefartøjer, 10.000 soldater og hangarskibsgruppen ledet af USS Gerald R. Ford.
Den officielle begrundelse fra Washington er en krig mod narkokarteller, som præsident Trump har udpeget som terrororganisationer. Operationerne har allerede kostet over 60 mennesker livet i angreb på formodede narkobåde.
Men ifølge analysen fra LeoGrande og Kornbluh er narkokrigen et skalkeskjul. Det primære mål er at vælte præsident Nicolás Maduros regering i Venezuela. Det sekundære mål – og den egentlige drøm for høge i administrationen som udenrigsminister og national sikkerhedsrådgiver Marco Rubio – er at vælte styret i Cuba.
Strategien: Den "omvendte domino-teori"
Strategien, som tidligere blev forsøgt af John Bolton i 2019, er simpel:
- Fjern Maduro i Venezuela, enten via et kup, en kidnapning (USA har udsat en dusør på $50 mio. for ham ) eller målrettede luftangreb.
- Den nye regering i Caracas vil omgående stoppe al olieforsendelse til Cuba.
- Uden den (allerede reducerede) venezuelanske olie vil Cubas økonomi kollapse totalt, hvilket, ifølge denne teori, vil føre til regeringens fald.
Som senator Rick Scott, der introducerede Rubio til Trump, for nylig formulerede det: Hvis USA kan fjerne Maduro og stoppe olien til Havana, "vil det være enden på Cuba".
Realiteten: Hvor afhængig er Cuba egentlig af Venezuela?
Det er her, analysen i Foreign Policy bliver afgørende. Forfatterne argumenterer for, at teorien om et cubansk kollaps baseret på olietab er "en ønskedrøm" (a pipe dream).
Virkeligheden er, at Cuba er langt mindre afhængig af Venezuela i dag, end de var for ti år siden.
- På toppen (2008-2015): Cuba modtog over 100.000 tønder olie om dagen (bpd) fra Venezuela, i bytte for titusindvis af læger og teknikere.
- Situationen i dag (2024/2025): På grund af Venezuelas egen økonomiske kollaps og dårlige vedligeholdelse faldt forsendelserne til kun 32.000 bpd i 2024, og de har været endnu lavere i år.
Cuba har, med andre ord, allerede absorberet det meste af det økonomiske chok, som et tab af venezuelansk olie udgør.
Sammenbruddet i olieleverancerne er en primær årsag til de konstante strømafbrydelser (apagones) og brændstofmangel, som cubanerne lider under. Men det har også tvunget Havana til at finde nye partnere. Både Mexico og Rusland er trådt til og har øget deres olieforsendelser til Cuba – ofte til favorable priser – for at udfylde tomrummet.
Hvad er risikoen for Cuba?
Selvom et totalt systemkollaps vurderes som usandsynligt, er den amerikanske operation en alvorlig trussel mod Cuba på flere planer:
- Menneskeliv: Der er stadig tusindvis af cubanske læger samt et ukendt antal militær- og efterretningsrådgivere i Venezuela. Hvis USA angriber venezuelanske militærinstallationer, er disse cubanske liv i overhængende fare.
- Forværret krise: Tabet af de sidste rester af venezuelansk olie vil unægteligt være "et alvorligt slag" mod den cubanske økonomi. Det vil forværre den i forvejen dybe elendighed og mangel på brændstof og elektricitet.
- Militær eskalering: Cuba har ingen reel mulighed for at forsvare Venezuela militært. Hvis den amerikanske operation lykkes, kan det give administrationen blod på tanden til også at udvide en aggressiv interventionisme til Cuba.
Elendighed fører ikke automatisk til oprør
Forfatterne af Foreign Policy-artiklen understreger et centralt element, som udenlandske iagttagere ofte misforstår: Elendighed fører ikke automatisk til oprør.
På trods af udbredt folkelig utilfredshed er der ingen organiseret opposition af betydning i Cuba; aktivister er enten i eksil eller i fængsel.
Dyb krise kan lige så let føre til en stærkere "belejringsmentalitet" (siege mentality) blandt eliten eller til politisk apati, hvor befolkningen udelukkende fokuserer på daglig overlevelse. Det cubanske sikkerhedsapparat (Statssikkerhed) har vist sig yderst effektivt til at inddæmme modstand.
Den cubanske regering har overlevet langt værre økonomiske chok end dette, herunder Sovjetunionens kollaps.
Konklusion
Den amerikanske militæroperation vil skabe massiv ustabilitet i regionen, sandsynligvis føre til nye migrationsbølger og skade USA's egne interesser ved at skubbe Latinamerika tættere på Kina. Operationen er allerede blevet fordømt af FN, Amnesty International, Human Rights Watch samt allierede som Mexico og Colombia.
For Cuba-iagttagere er konklusionen klar: Situationen er ekstremt anspændt. Den økonomiske krise på øen vil sandsynligvis blive forværret. Men ideen om, at et pres på Venezuela vil levere det "dødsstød", som amerikanske politikere har drømt om i årtier, er ifølge denne analyse bygget på ønsketænkning og en undervurdering af det cubanske systems overlevelsesevne.
Kildegrundlag: Denne artikel er en analyse og opsummering af en artikel fra det anerkendte tidsskrift Foreign Policy, "With Military Buildup Against Venezuela, the U.S. Eyes Cuba as Well," publiceret 3. november 2025 og skrevet af de førende Cuba- og Latinamerika-eksperter William M. LeoGrande og Peter Kornbluh.